Bonjour And Have A Nice Day.

Det er uden tvivl temmelig stressende for dansktalende børn at flytte til et land hvor de ikke forstår sproget. Sådan var det også for vores unger det første lange stykke tid efter vi kom til NZ.

I tiden op til vores afrejse havde et utal af vel menene mennesker fortalt os om hvor hurtigt børn lærer og hvor omstillings parate de er, så vi var temmelig fortrøstningsfulde da vi ankom til Christchurch.

Sjovt nok glemte alle disse mennesker, som selv havde været af sted med børn til udlandet, at fortælle hvor det svært det også er at blive kastet ind i et nyt skolesystem uden mulighed for at kommunikere.

De første tre måneder var børnene frustrerede og fuldstændigt udmattede når de kom hjem fra skole. De græd let og ville bare hjem til Danmark og deres venner som de kunne snakke med.

Clara som er meget udadvendt og verbal, lærte betydeligt hurtigere end Oscar. Hun havde en fantastisk lærer som forstod at motivere hende, ved at anvende Ipad som hun fik til opgave at lave små film på sammen med nogle af pigerne fra klassen. Efter ca. tre måneder kunne hun klare det meste på engelsk.

Oscar derimod var ikke helt så heldig. Hans klasselærer var ikke særligt forstående og påstod konstant at han godt forstod hvad der blev sagt, men bare ikke gad høre efter. De gjorde ham selvfølgelig frustreret og ked af det og fjernede motivationen – for hvorfor gøre sig umage når det alligevel ikke blev værdsat.

Vi var temmelig desperate og forsøgte en tid at slå over i engelsk her hjemme, i håb om at det ville hjælpe. Det var imidlertid ikke en god beslutning, for han havde meget brug for at have et sted hvor han ikke hele tiden blev konfronteret med alt det engelske. Det var først da jeg begyndte at se små tegnefilm med ham på engelsk og derefter bede ham genfortælle historierne, at der begyndte at ske store fremskridt.

Det er helt utroligt hvor meget tilgangen til indlæring betyder. Havde Oscar haft den samme lærer som Clara, var starten af hans ophold helt sikkert også blevet en succes, men pga. manglende forståelse tror jeg altid han vil forbinde nye sprog med noget negativt.

Clara kom for nylig og bad om at få lov til at tage franskundervisning. Hun gad ikke længere til Frankrig hver sommer uden at kunne snakke med de lokale børn! Det gav vi hende naturligvis lov til og hun lærer helt utroligt hurtigt. Det er som om hendes hjerne lagrer hvert eneste ord hun lærer og hun er lige begejstret hver gang hun kommer hjem. Herhjemme er hun begyndt at lære sig selv russisk og kinesisk på sin Ipad og det er bestemt ikke en idé der kommer fra os! Fordi hun havde sådan en succes oplevelse da vi kom hertil, har hun udviklet en forkærlighed for sprog og forstår vigtigheden i at kunne kommunikere med mennesker overalt i verden. Hendes engelsk er bedre end Peters og mit og hendes ordforråd er enormt.

Oscar taler selvfølgelig også perfekt engelsk nu, men han har slet ikke den samme lyst til at lære nye sprog som hun har og det skyldes helt sikkert at han forbinder det med noget ubehageligt.

Det er efter min mening en utrolig gave at kunne vinge engelsk af allerede efter henholdsvis 2 og 4 klasse, men var der bare nogle der havde fortalt os hvor svært det kan være i starten så tror jeg bestemt vi havde været bedre forberedt til at hjælpe Oscar til en succes, meget tidligere i forløbet.

Nu bliver opgaven bare at vedligeholde det engelske når vi engang kommer hjem, for der ligger helt sikkert også en udfordring i få brugt sproget så det ikke bare forsvinder lige så stille og roligt igen.