Der er en Sidste Gang for Alting.
- tinahare8
- May 1, 2015
- 2 min read

I går blev jeg for første gang ramt af tanken ”Det her bliver sidste gang jeg ser det her sted…”
Det er saftsusme mærkeligt sådan som hjernen fungerer. Nu har vi været her i halvandet år og selvom vi har forsøgt at få set så meget som muligt, så er jeg stadig træt af at vi ikke har fået set mere - men sådan er det vel altid.
I dag skal vi til Kaikoura for at se baby sæler sammen med Louise og mine forældre. Det bliver vores tredje besøg og alligevel er jeg en smule vedmodig, ved udsigten til at det bliver sidste gang.
Jeg har det lidt ligesådan med den sidste tur vi var på, inden Louise ankom.
Jeg havde længe glædet mig til Milford Sound og de fantastiske billeder jeg drømte om at tage af stedet. Desværre svøbte tågen sig, tæt og uigennemtrængelig, over hele området. Bjergenes tinder var gemt i disen og sigtbarheden var et par hundrede meter. Der hvilede en vis portion magi over stedet og pga. den vedvarende regn dannede der sig utallige vandfald som enten rislede stille eller brusede ned af bjergsidern.

Sådan så det ud da Marta og hendes familie besøgte stedet i sommer og nedenfor kan man se hvordan det så ud da vi tog derned. Stor forskel!

Mit kamera var ikke specielt glad for al den væde, men jeg kunne heller ikke give op, for hvad nu hvis det lykkedes mig at få et øjebliks sigtbarhed og dermed et fantastisk billede. Jeg var derfor også totalt gennemblødt da vi var færdige med at sejle.
Jeg fik et par billeder, men intet helt tilfredsstillende, så nu vil jeg bare gerne af sted og have endnu en chance.
Den videre tur til Dunedin og Ortage Peninsula bød heldigvis på smuk sol og storslået natur, men det er stadig Milford Sound, der spøger i mit hoved. Jeg kommer ikke derned mere i denne omgang, så jeg må bare håbe at jeg – når eller hvis jeg vender tilbage til NZ, får chancen for at se stedet igen.

Otago Peninsula var utrolig smuk.
I dag gælder det som nævnt Kaikoura og heldigvis er vejret smukt, så nu må jeg hellerede forberede mig, nyde dagen og få så meget som muligt ud af den sidste tur og håbe på at de af os, som endnu ikke har været der, får lige så meget ud af det som mig.

Der var sne på bjergene da vi kørte af sted.

En morgenfrisk KEA på vej til Milford.


Klar til sejltur og fulde af forventning.

Vandfaldene var temmeligt imponerende pg grund af regnen.

Sigtbarheden var ikke stor.

Så er sejlturen slut...


Dunedin var en rigtig fin by

Baldwin street er verdens stejleste gade - ifølge New Zealænderne.

Otago Peninsula



Vi nåede også forbi smukke Lake Pukaki.


og Moeraki Boulders





Comentarios